Min slægtsside for Møllnitz familien.

Side for Møllnitz/Mølnitz stamtræet.

Notater


Træ:  

Match 151 til 200 fra 2,066

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 42» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
151 1. Anna Christine Christensen, b. 7 Feb 1868, Grandløse sogn, Merløse herred, Holbæk amt

2. Carl Christian Gabriel Christensen, b. 12 Nov 1869, Mårsø, Hagested sogn, Tuse herred, Holbæk amt

3. William Frederik Christensen, b. 21 May 1872, Mårsø, Hagested sogn, Tuse herred, Holbæk amt

4. Hans Lauritz Valdemar Christensen Løvfal, b. 20 Jun 1874, Mårsø, Hagested sogn, Tuse herred, Holbæk amt

5. Karen Marie Christensen, b. 5 Aug 1878, Mårsø, Hagested sogn, Tuse herred, Holbæk amt 
Familie F1284
 
152 1. gift: Laurits Olufsen Kampis d 12/7 1657 Egebjerg Kirke, Egebjerg Sogn Laurits født mellem 1600-1615 - døde 1659 i Hølkerup, Egebjerg Sogn
2. gift: Jep Olufsen Kampis, søn af Oluf Kampis og ukendt d 13/3 1659 i Egebjerg Kirke Jep er født før 1638 og døde før 1684 
JØRGENSDATTER, Karen (I2287)
 
153 1. Hans Christensen, b. 16 Mar 1843, Lille Frydendal, Sjælland, Danmark , død 30 Sep 1903, Mårsø, Sjælland, Danmark

2. Lars Christensen, b. 1845, Hagested sogn, Tuse herred, Holbæk amt

3. Ane Kirstine Christensen, b. 1850, Søstrup sogn, Merløse herred, Holbæk amt

4. Maren Kirstine Christensen, b. 1856, Søstrup sogn, Merløse herred, Holbæk amt 
Familie F1283
 
154 1. Søndag efter Påske NIELSDATTER, Anne Marie (I3270)
 
155 10 Oct. 1754 Abbedisse i Gisselfeldt Kloster DANNESKIOLD-SAMSØE, Comtesse Sophia Dorothea komtesse af (I2722)
 
156 11 FEB 1758, d. ?) Kilde: (Fødsel) Abbreviation: Kirkebog Højby sogn, Holbæk amt 1700-1799.
Note: Kirkebog Højby sogn, Holbæk amt 1700-1799. Page: side 77. Online opslag 181.
Kilde: (Fødsel) Abbreviation: FT 1787 Holbæk amt, Højby sogn.
Note: FT 1787 Holbæk amt, Højby sogn. Page: fam. 101 Klint. Kilde: (Fødsel) Abbreviation: FT 1801 Holbæk amt, Højby sogn.
Note: FT 1801 Holbæk amt, Højby sogn. Page: Klint. Kilde: (Individ) Abbreviation: Kirkebog Højby sogn, Holbæk amt 1700-1799.
Note: Kirkebog Højby sogn, Holbæk amt 1700-1799. Konfimation: Date: 18 APR 1773 Place: Højby Kirke, Højby sogn, Holbæk amt
Ægteskab/Samliv: 5 OCT 1788 Højby Kirke, Højby sogn, Holbæk amt med Nicolaisen, Niels f. 25 NOV 1757 Tengslemark, Højby sogn, Holbæk amt d. 12 AUG 1813 Klint, Højby sogn, Holbæk amt Køn: Mand
Forældre: Fader: Thomassen, Nicolai
Moder: Danielsdatter, Maren
Ægteskab/Samliv af Nicolaisen, Niels (f. 25 NOV 1757, d. 12 AUG 1813) og Hansdatter, Karen (f. 11 FEB 1758, d. ?) Kilde: Abbreviation: Kirkebog Højby sogn, Holbæk amt 1700-1799.
Note: Kirkebog Højby sogn, Holbæk amt 1700-1799. Page: side 594. Online opslag 402. 
HANSDATTER, Karen (I2913)
 
157 13 DEC 1899 Brugsforeningsbestyrer i Grevinge, Grevinge sogn, Holbæk amt
Snedker i Grevinge, Grevinge sogn, Holbæk amt Date: 6 APR 1901
Omkommet ved drukneulykke på Roskilde Fjord v/Veddelev sammen med 2 sønner af første ægteskab
Hvor og hvornaar Christian Poulsen bliver gift med Augusta Hansen Holm er endnu ikke fundet, men noget kunne tyde paa, at Christian Poulsen og Augusta har haft kontakt til hinanden allerede før hans kones død.
Hypotetisk kan man forestille sig, at Augusta er ansat som tjenestepige i huset hos Christian Poulsen paa et tidspunkt mellem 15. september 1909 og 12. maj 1910 for at passe hjemmet og den hastigt voksende børneflok, sandsynligvis paa skiftedagen den 1. maj 1910. Denne antagelse understøttes af en gennemgang af Sigrids efterladte samling af postkort, her ses det, at Augusta har opholdt sig et par aar i Middelfart, i det mindste i perioden fra 23. december 1907 og frem til 15. september 1909. Næste gang der herefter er hilsen fra Augusta til Sigrid, er kortet poststemplet den 12. maj 1910 og afsendt fra Nykøbing Sj., heri skriver Augusta bl.a.: "Jeg har ikke noget at skrive til dig endnu", hvilket kan tyde paa, at hun netop er tiltraadt sit nye arbejde. Christian bliver fundet i Roskilde Fjord d. 30. april 1921. 
POULSEN, Christian Olaf (I3873)
 
158 13 febr. døde Degnen Peder Reenberg Lidoes hustru efter faa dages svaghed og blev bgv.21 ditto. hendes navn var Inger Christiansdatter, hendes alder 55 år og 5 uger CHRISTIANSDATTER, Inger (I5100)
 
159 13-maj-1919 ankom han til New York, for at tage videre til Philadelphia. MØLLNITZ, Edvin Sigfred Alex (I66)
 
160 1367, Herr auf Preusberg, Pfandinhaber von Dömitz und Neustadt

Der Ritter Heinrich von Bülow auch Grotekop genannt (* Mitte des 14. Jahrhunderts † vor 1395 oder aber im Jahr 1415) war ein wirtschaftlich sehr erfolgreicher mecklenburgischer Landadliger und Kriegshauptmann von Herzog Albrecht III. von Mecklenburg. Außerhalb Mecklenburgs wird er wegen seiner Fehdelustigkeit bis heute noch stellvertretend für viele andere seinesgleichen als der Raubritter gesehen.

Herkunft und Familie Die Familie von Bülow ist ein alte norddeutsche Adelsfamilie. Der Ritter Heinrich von Bülow genannt Grotekop, wegen seines Stammsitzes, der Burg Preensberg etwa zehn Kilometer östlich von Wismar unweit der Handelsstraße nach Rostock im Gebiet der heutigen Gemeinde Benz (bei Wismar) zur Unterscheidung auch mit dem weiteren Namenszusatz auf Preensberg genannt, wurde 1376 erstmals urkundlich als Zeuge eines Vertragsschlusses erwähnt. Er war der Sohn des gleichnamigen Ritters auf Plüschow und hatte fünf Brüder, mit denen er zeitlebens auch wirtschaftlich eng zusammenarbeitete

Leben Historisch bekannt wurde Heinrich von Bülow besonders durch einen Einfall in das brandenburgische Städtchen Wilsnack im Jahr 1383. Im Zuge einer Auseinandersetzung mit dem Bischof von Havelberg brannte er den Ort einschließlich der damals vorhandenen Kirche gemeinsam mit anderen Adligen komplett nieder. Sicherlich ungewollt förderte er mit dieser Zerstörung ein starkes Wachstum der Wirtschaft in Wilsnack, das bis kurz nach der Reformation anhielt. Der Grund dieser Entwicklung war die Entdeckung dreier unversehrter Hostien nach dem Brand. Mehr als 170 Jahre lang wanderten deshalb hunderttausende Pilger auf mehreren Wallfahrtswegen nach Wilsnack in die neu errichtete Wunderblutkirche, um das Heilige Blut zu besuchen. Noch im November des gleichen Jahres belagerten einem Bericht v. Hoinkhusens1 zufolge Bewaffnete aus Wismar das Schloss Möllenbeck, wo sie den Wall niederissen, zerstörten Breske und verheerten am vierten Tag Veldenze, „ wegen der erneuerten Gewogenheit, die ihr besonderer Gönner Hinrich von Bülow, sonst genannt Grotekop, von ihnen genoß.“2

1385 wendete sich das Schicksal gegen ihn. Der mecklenburgische Herzog Albrecht III., zugleich König von Schweden, verbündete sich mit der mächtigen Hansestadt Lübeck und rüstete gemeinsam mit dieser und seinen Hansestädten Wismar und Rostock zu einer Strafexpedition gegen die den Handel störenden lästigen Straßenräuber. Zwanzig Burgen mecklenburgischer Ritter wurden von den Verbündeten unter dem Befehl des Lübecker Bürgermeisters Thomas Morkerke und dem Ratsherrn und Kriegshauptmann Hinrich Westhof eingenommen und zerstört. Darunter auch Heinrichs Burg Preensberg, die man sich wohl, wie die meisten anderen auch, in Form einer Motte vorstellen muß. Sie wurde von Heinrich wohl nicht wieder aufgebaut. Heute ist von dieser nach den Vorbesitzern, den Rittern von Preen, benannten Burg kaum noch etwas zu erahnen. 3 Die Vermutung geht jedoch dahin, das diese feuchte Stelle im Gelände schon zu slawischer Zeit ein Siedlungsort gewesen sein könnte.4

1389 wird Ritter Heinrich von Bülow dann als Kriegshauptmann des schwedischen Königs (und mecklenburgischen Landesherrn) genannt. Bülows Bedeutung im mecklenburgischen Machtgefüge wird deutlich, wenn er, der ohnehin schon Plau am See als Pfand gemeinsam mit seinen Brüdern hielt, 1391 mit diesen gemeinsam wegen der Pfandnahme von Neustadt-Glewe und Dömitz aktenkundig wurde. Der Landesherr erhielt durch die Verpfändung von ihnen als Gegenleistung den für die damalige Zeit sehr hohen Betrag von 14.000 Mark Lübisch. Heinrich soll fortan Wohnsitz auf der Alten Burg in Neustadt-Glewe genommen haben.

Auch in den Mecklenburger Landfrieden des Jahres 1392 sollte Ritter Heinrich wegen der Wilsnacker Angelegenheit gemeinsam mit dem Erzbischof von Magdeburg, dem das Bistum Havelberg als Suffragan unterstand, aufgenommen werden, aber der Grotekop lehnte ab und versuchte auch seine nähere Verwandtschaft aus diesem Bündnis herauszuhalten. Auch der Schweriner Bischof Rudolf vermochte ihn nicht umzustimmen. Folge dieses Landfriedens war vor dem Hintergrund der Gefangenschaft Albrechts III., dass der abenteuerlustige Teil des mecklenburgischen Landadels sich der Ostsee zuwandte, um als Vitalienbrüder der landesherrlichen Familie zur Hilfe zu kommen und die Versorgung der im Herrschaftsbereich noch verbliebenen Stadt Stockholm sicherzustellen.

Die Angaben zum Todesjahr Heinrichs sind widersprüchlich. Sollte er bereits vor 1395 verstorben sein, hat er den Freikauf seines Landesherrn Herzog Albrecht aus der Gefangenschaft bei Königin Margarethe I. von Dänemark durch den Vertrag von Helsingborg (1395) nicht mehr erlebt. 

VON BÜLOW, Heinrich Grotekop (I2598)
 
161 16 Søndag effter Trinit: Døbt Madz Olsens Daatter Karen af Tengslemarch. Susc: Karen Nielsis ibidem. Test: Mogens Nielsen, Peder Madsen, Povel Christiansen, Anne Christens D:, Boel Anders D: i Tengslemarch. MADSEN, Karen (I3907)
 
162 1631 immatrikuleret i Jena, 1634 Lærer og Kantor i Greiz, 1640 Sognepræst i Fraureuth MYLIUS, Andreas (I1752)
 
163 1657: fra Abildøre. LAURITSDATTER, Boel (I4826)
 
164 1672-1757, lensgrevinde, salonværtinde. *30.10.1672 i Haderslev, †27.6.1757 på Fyrendal, Fyrendal sg.
Forældre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna Margrethe Gabel (1651-78).
~14.9.1688 med godsejer, greve Niels Friis, *22.6.1665, †9.2.1699 i Haag, Holland, s. af gehejmeråd, greve Mogens Friis og Anne Marie von Offenberg.
~24.12.1700 med storkansler, lensgreve Ulrik Adolph H., *14.4.1664 på Futterkamp, Holsten, †23.8.1737 på Holsteinborg, Holsteinborg sg., s. af oberst Adam Christopher von H. og Cathrine Christine Reventlow.
Børn: Frederik Ludvig (1691), Christian (1691), Charlotte Amalie (1692), Frederik Ludvig (1698), Conradine Christine (1699), Frederikke Louise (1703), Anna Cathrine Ulrica (1703), Frederik (1704), Adam Christoph (1706), Christian Ditlev (1707), Ulrik Adolph (1708).
CSH tilhørte fra fødslen det allerhøjeste aristokrati i Danmark. Som kun 16-årig blev hun gift med en af landets store godsbesiddere, greve Niels Friis til Frijsenborg. Efter hans tidlige død i 1699 bevarede hun indtægterne af godserne Boller og Møgelkær ved Horsens. Hertil kom, at hendes fader 1707 testamentarisk tillagde hende Seekamp i Slesvig som arveligt len. Efter et års enkestand ægtede hun i 1700 fætteren U.A. H., der stod Frederik 4. nær, og kom til at tilhøre den danske magtelite. 1708 gjorde kongen ham til lensgreve og ophøjede hans gods til grevskabet Holsteinborg, 1719 fik han sæde i Gehejmekonseillet, og to år senere blev han storkansler. CSH spillede en betydningsfuld rolle, ikke mindst efter kongens alliance i 1712 med hendes halvsøster, den senere dronning Anna Sophie. Samtidige udsagn understreger således den indflydelse, “madame la grande chancellièreö øvede på både sin mand og sin søster. Og da Anna Sophies ord vejede tungt hos Frederik 4., påvirkede CSH således indirekte kongens beslutninger. I det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv, hvor det nuværende Magasin du Nord ligger, havde CSH landets førende salon. Den var samlingssted for alle af betydning, danskere som udlændinge. Det fremgår klart af de fremmede ambassadørers rapporter, at man holdt det for vigtigt at stå på god fod med hende, og det er næppe forkert at antage, at det var “grosskanslerindensö salon, frem for Kbh.s Slot, der var politisk magtcenter i det meste af Frederik 4.s regeringstid.
CSH prægede også sin yngre halvsøster Conradine Revenfeld, som hun tog i huset. Conradine blev gift med den senere oversekretær i Danske Kancelli Frederik Rostgaard, der sammen med lensgreveparret virkede stærkt for oprettelsen af Den danske Skueplads i Lille Grønnegade. Straks efter tronskiftet 1730 afskedigede Christian 6. U.A. H. fra alle poster. Årsagen var den nære tilknytning til dronning Anna Sophie, kongens stedmoder, der nu blev forvist fra hoffet. Hverken han eller CSH faldt dog mere i unåde, end at de begge deltog i ceremoniellet ved det nye kongepars salving i 1731. Derefter forsvandt de fra det offentlige liv. Da havde CSH været en af de betydeligste og mest magtfulde kvinder i Danmark i næsten et kvart århundrede. Ved hendes mands død i 1737 gik grevskabet over til sønnen Frederik, og Fyrendal mellem Skælskør og Næstved kom de følgende tyve år til at fungere som enkesæde for CSH. Her oprettede hun 1743 et legat for sognets fattige. Hun beboede dog stadig i perioder palæet i Kbh., hvor hun nu som en “patriarkö samlede slægten om sig.
Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/371/origin/170/
Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, ligger på en grund med megen historie. Her rejstes 1721 et fornemt palæ for storkansler greve U. A. Holstein, som året tidligere havde erhvervet en ældre ejendom sammesteds fra generalløjtnant Gregers Juel. Storkanslerens gemalinde, Christine Sophie Reventlow, var levende interesseret i skuespilkunsten og det må antages, at hun havde indflydelse på oprettelsen af Den danske Skueplads 19. januar 1722 i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade).
I 1748 blev Holsteins Palæ genopbygget i mere beskeden skikkelse og bygningen skiftede hyppigt ejer. Da traktør Ernst Møller havde overtaget ejendommen, indrettede han 1796 bygningen til "Hotel du grand Nord". Han havde tidligere drevet "Vildanden" på Østergade.
Kilde: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/m/kko_m-1.html 
REVENTLOW, Christine Sophie (I2728)
 
165 1672-1757, lensgrevinde, salonvµrtinde.


*30.10.1672 i Haderslev, å27.6.1757 p Fyrendal, Fyrendal sg.


Forµldre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna Margrethe Gabel (1651-78).


~14.9.1688 med godsejer, greve Niels Friis, *22.6.1665, å9.2.1699 i Haag, Holland, s. af gehejmer d, greve Mogens Friis og Anne Marie von Offenberg.


~24.12.1700 med storkansler, lensgreve Ulrik Adolph H., *14.4.1664 p Futterkamp, Holsten, å23.8.1737 p Holsteinborg, Holsteinborg sg., s. af oberst Adam Christopher von H. og Cathrine Christine Reventlow.


B°rn: Frederik Ludvig (1691), Christian (1691), Charlotte Amalie (1692), Frederik Ludvig (1698), Conradine Christine (1699), Frederikke Louise (1703), Anna Cathrine Ulrica (1703), Frederik (1704), Adam Christoph (1706), Christian Ditlev (1707), Ulrik Adolph (1708).


CSH tilh°rte fra f°dslen det allerh°jeste aristokrati i Danmark. Som kun 16- rig blev hun gift med en af landets store godsbesiddere, greve Niels Friis til Frijsenborg. Efter hans tidlige d°d i 1699 bevarede hun indtµgterne af godserne Boller og M°gelkµr ved Horsens. Hertil kom, at hendes fader 1707 testamentarisk tillagde hende Seekamp i Slesvig som arveligt len. Efter et rs enkestand µgtede hun i 1700 fµtteren U.A. H., der stod Frederik 4. nµr, og kom til at tilh°re den danske magtelite. 1708 gjorde kongen ham til lensgreve og oph°jede hans gods til grevskabet Holsteinborg, 1719 fik han sµde i Gehejmekonseillet, og to r senere blev han storkansler. CSH spillede en betydningsfuld rolle, ikke mindst efter kongens alliance i 1712 med hendes halvs°ster, den senere dronning Anna Sophie. Samtidige udsagn understreger s ledes den indflydelse, ômadame la grande chancelli reö °vede p b de sin mand og sin s°ster. Og da Anna Sophies ord vejede tungt hos Frederik 4., p virkede CSH s ledes indirekte kongens beslutninger. I det Holsteinske Palµ p Kongens Nytorv, hvor det nuvµrende Magasin du Nord ligger, havde CSH landets f°rende salon. Den var samlingssted for alle af betydning, danskere som udlµndinge. Det fremg r klart af de fremmede ambassad°rers rapporter, at man holdt det for vigtigt at st p god fod med hende, og det er nµppe forkert at antage, at det var ôgrosskanslerindensö salon, frem for Kbh.s Slot, der var politisk magtcenter i det meste af Frederik 4.s regeringstid.


CSH prµgede ogs sin yngre halvs°ster Conradine Revenfeld, som hun tog i huset. Conradine blev gift med den senere oversekretµr i Danske Kancelli Frederik Rostgaard, der sammen med lensgreveparret virkede stµrkt for oprettelsen af Den danske Skueplads i Lille Gr°nnegade. Straks efter tronskiftet 1730 afskedigede Christian 6. U.A. H. fra alle poster. rsagen var den nµre tilknytning til dronning Anna Sophie, kongens stedmoder, der nu blev forvist fra hoffet. Hverken han eller CSH faldt dog mere i un de, end at de begge deltog i ceremoniellet ved det nye kongepars salving i 1731. Derefter forsvandt de fra det offentlige liv. Da havde CSH vµret en af de betydeligste og mest magtfulde kvinder i Danmark i nµsten et kvart rhundrede. Ved hendes mands d°d i 1737 gik grevskabet over til s°nnen Frederik, og Fyrendal mellem Skµlsk°r og Nµstved kom de f°lgende tyve r til at fungere som enkesµde for CSH. Her oprettede hun 1743 et legat for sognets fattige. Hun beboede dog stadig i perioder palµet i Kbh., hvor hun nu som en ôpatriarkö samlede slµgten om sig.


Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/371/origin/170/
__________________________


Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, ligger p en grund med megen historie. Her rejstes 1721 et fornemt palµ for storkansler greve U. A. Holstein, som ret tidligere havde erhvervet en µldre ejendom sammesteds fra generall°jtnant Gregers Juel. Storkanslerens gemalinde, Christine Sophie Reventlow, var levende interesseret i skuespilkunsten og det m antages, at hun havde indflydelse p oprettelsen af Den danske Skueplads 19. januar 1722 i Lille Gr°nnegade (nuvµrende Ny Adelgade).


I 1748 blev Holsteins Palµ genopbygget i mere beskeden skikkelse og bygningen skiftede hyppigt ejer. Da trakt°r Ernst M°ller havde overtaget ejendommen, indrettede han 1796 bygningen til "Hotel du grand Nord". Han havde tidligere drevet "Vildanden" p stergade.


Kilde: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/m/kko_m-1.html 
REVENTLOW, Christine Sophie (I2728)
 
166 1675-1754, grevinde, generalpostmester. *27.9.1675, †10.10.1754 på Gisselfeld, Bråby sg. Forældre: oberst Mogens K. (1625-76) og Helvig von der Kuhla (†1676). ~11.4.1694 med gehejmestatsminister, lensbaron Jens Juel, *15.7.1631 på Nørtorp, Ræer sg., †23.5.1700 i Kbh., s. af rigsråd Erik J. og Sophie Sehested. ~25.5.1701 med generalfeltmester, greve Christian Gyldenløve, *28.2.1674 i Kbh., †16.7.1703 i Odense, s. af kong Christian 5. og •Sophie Amalie Moth. ~1.6.1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt, *24.10.1679 i Kiel, †3.10.1761 i Kbh., s. af gehejmeråd Joachim A. og Anna Margrethe Buchwald. Børn: Christian (Danneskiold-Samsøe 1702), Frederik (Danneskiold-Samsøe 1703).
DKs fader havde været velset ved hoffet, og selv fik hun indpas i de allerfornemste cirkler ved sit ægteskab i 1694 med en af tidens betydeligste statsmænd, den 63-årige Jens Juel til Juellinge, gehejmestatsminister, chef for admiralitetet og broder til søhelten Niels J. I 1701, nøjagtig et år efter Juels død, nåede DK helt til tops, da hun på Kbh.s Slot blev viet til kong Frederik 4.s halvbroder Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Kort efter fik han kommandoen over et korps af danske hjælpetropper, der bl.a. deltog i belejringen af Mantova i det nordøstlige Italien. Formentlig har DK ledsaget ham i felten, hvad der ikke var ualmindeligt for ledende officerers hustruer. I 1702 fødte hun sønnen Christian i Verona. Her udfærdigede ægtefællerne et testamente, hvorefter Gisselfeld, som Gyldenløve havde erhvervet i 1699, skulle funderes til et adeligt jomfrukloster ved deres død. Det er en nærliggende tanke, at ideen om denne klosterstiftelse kom fra DK, hvis svigerinde fra det første ægteskab •Margrethe Ulfeldt sammen med •Berte Skeel tre år tidligere havde funderet Roskilde adelige Jomfrukloster. Ægteparret kom tilbage til Kbh. i efteråret 1702, men den følgende sommer døde Gyldenløve, og knapt fire måneder senere nedkom DK med deres anden søn Frederik. Ifølge et kgl. patent 1695 fik Gyldenløves efterkommere tillagt grevetitel og navnet Danneskiold-Samsøe.
Allerede 1703 forhandlede den højgravide enke med Frederik 4. om indtægterne af det danske postvæsen, som Gyldenløve havde oppebåret siden 1686 med charge som generalpostmester. Aftalen blev, at dette privilegium forlængedes til 1711, hvor det skulle afståes mod en årlig pension. Hermed var DK i de følgende otte år formelt generalpostmester i Danmark. Hvad næppe nogen havde ventet, skulle hun vise sig også at være det reelt. I modsætning til sin afdøde ægtefælle, der ganske havde overladt bestyrelsen til en postdirektør, overtog DK hurtigt selv ledelsen og reducerede postdirektøren til sin repræsentant og talsmand på møderne med regeringskollegiernes embedsmænd. I sin administration støttede “Hendes høje Naade”, som postpersonalet titulerede hende, sig i stedet til Kbh.s to postforvaltere, som hun overlod det praktiske arbejde med kontakten til postmestrene ud over landet, mens hun selv forbeholdt sig de overordnede forretninger. Hun indgav forslag om nedsættelse af en kommission til fornyelse og skærpelse af postforordningen fra 1694. Da det ikke vandt gehør, tog hun sagen i egen hånd og udarbejdede 1705 nye og udførlige instruktioner til postmestrene. En anden af hendes mærkesager var imødegåelse af den tiltagende konkurrence på postområdet fra udlandet. 1709 indførte hun postkuske med signalhorn. Ligeledes introducerede hun det oldenborgske kongehus’ farver i postvæsenet ved at foreskrive, at kapper og kasketter skulle være røde og gule. Formentlig har hun i disse år ofte resideret i det palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på Kongens Nytorv, som Gyldenløve i 1699 havde erhvervet fra sin moder. I 1711 kunne DK overdrage kongen et postvæsen, der både fungerede bedre end i 1703 og havde et større årligt overskud. Der har været tradition for at se DKs indsats som udelukkende dikteret af personligt profitbegær, og man har draget ubillige sammenligninger mellem hendes påklædningsudgifter og hendes interesse i at gøre postvæsenet til en god forretning. Denne tradition blev først brudt med P&Ts historie til 1711, 1991, hvor hun, som det synes med rette, karakteriseres som en ihærdig og velkvalificeret leder af det store foretagende, og hvor den tidligere vurdering af hendes indsats betegnes som “kønsbestemt diskrimination”.
Var DK en energisk generalpostmester, så var hun til gengæld ganske uinteresseret i godsdrift. Hovedbesiddelsen Gisselfeld blev misrøgtet, og gældsposterne, der allerede var store ved Gyldenløves død, voksede. Hun undlod at betale renter af prioriteterne, solgte ud af bøndergodset og optog stadig nye lån. I 1715 giftede hun sig med Hans Adolf Ahlefeldt, der i løbet af de følgende år ved indviklede pengetransaktioner bragte Gisselfeld nær konkursen. Som tiden gik, og gælden voksede, syntes muligheden for at opfylde den testamentariske bestemmelse om at omdanne godset til adeligt jomfrukloster at være illusorisk. DK overlevede sin ældste søn, så det var sønnesønnen Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efter hendes død i 1754 fik den brydsomme opgave at etablere klosteret. Det lykkedes trods gældsbyrden. I 1755 trådte klosteret i virksomhed. Beslutningen, taget i Verona et halvt århundrede tidligere, var dermed realiseret.
På spørgsmålet, hvorfor hun, der havde været gift med kongens halvbroder, lod sig nøje med en almindelig adelsmand som ny ægtefælle, svarede DK med en underfundig henvisning til de dyr, der prydede Ahlefeldts og Gyldenløves våbenskjolde: “Hellere en levende hund end en død løve!” Et svar, der tyder på en temmelig pragmatisk holdning til tilværelsen. Hun fremstår som en sammensat personlighed, på én gang ansvarsbevidst og letsindig, idet der er et påfaldende misforhold imellem hendes dygtige og målrettede indsats som generalpostmester og hendes lemfældige skalten og valten som godsbestyrer.
Mal. fra 1694 på Egeskov. Mal. formentlig af Jacob Coning eller H. Krock på Gisselfeld. Mal. af Bénoît le Coffre smst. Otto Madsen: P&Ts historie til 1711, 1991. Aage Roussell (red.): Danske slotte og herregårde 4, 1964. O.F.C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868.
Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.
Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/523/origin/170/
Dorothea was married first to count Jens Juel in 1694, and second to the king's illegitimate half brother Christian Gyldenløve in 1701. As the widow of Count Christian Gyldenløve, the General Postmaster since 1686, she was granted the income from the office from 1703 until 1711. This was expected to be a pure formal office for her part, but instead, she actually managed the post of Postmaster, something unique for a woman of her time and the first for her country. She reformed the office of postmaster (1705), and introduced uniforms and signal horns (1709). Married thirdly to nobleman Hans Adolf Ahlefeld in 1715.
Source: http://en.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Krag 
KRAG, Dorothea Mogensdatter (I2696)
 
167 1693: faster til Anders Pedersens i Frostrups søn i 1695, hun bor hos LN i Frostrup. 1695: moster hos Laurits i Frostrup til Niels Knudsens barn. 1704: Hos Laurits Nielsen i Frostrup PEDERSDATTER, Karen (I1970)
 
168 1695 af Siddinge. LARSDATTER, Marte (I5106)
 
169 1695 Feria 2da Pentecost bleft døbt Lauritz Pedersøns Daatter aft Ledstrup ved naftn Margrete Alhed Mogens Skovriders aft Ulcherup stod med hende

FADDERE:Barnets Morfader Siftuert Jensøn i Siddinge.Dets Farbroder Niels Pedersen i Hylcherup.Anne Jens Siftuersens aft Siddinge.Maren Ave Nielsøns i Ledstrup.Anne Cathrine Pedersdatter hos sin Moder i Ledstrup. 

LAURITSDATTER, Margrethe (I5091)
 
170 1695 og 1701 af Siddinge SIVERTSEN, Jens (I5096)
 
171 17 jan 1751;Pers kap.Luster.Sogneprest i Suldal.(1775-)9barn MUNTHE, Jens Christopherson (I3693)
 
172 1706 Student fra Slagelse, 1707 Baccalaureus, 1708 Alumne paa Walkendorffs Kollegiumm 13 Februar cand. theol., 4. Maj 1712 Magister, Huslærer for Abraham Lehn og 1720-21 udenlands med denne til Tyskland, Østrig og Frankrig, 19. Juli 1723 Sekretær i Danske Kancelli, 3. Marts 1724 Assessor i Hofretten, 10. December 1728 Assessor i Højesteret, 24. Oktober 1732 Landsdommer paa Sjælland og Møen, 27. Marts 1733 virkelig Justitsraad. Af hans historiske Forfatterskab blev kun Cort Adeler udgivet (1740) MYLIUS, Peter Benzon (I1716)
 
173 1707 Dom: 9na p Trin: Sifver Jensens datter sc: Magrete af Siddinge,Ane Brydis ibm bar hende.
Faddere: Tiel Hyppert, Christen Pederss:, Corporalens kone ibm, Ane Jensis, ibm:, Johanne Andersd:.
Arvekapitaler i Hølkerup: 1746-15-06
Bertel Nielsens kone
Margrete Sivertsdatter
Sivert Bertelsen } givet broderen 6.0
Jens Bertelsen } Hos Faderen
Gertrud Bertelsdatter 80.0 } Faderen 
SIVERTSDATTER, Margrethe (I5109)
 
174 1709 Student fra Slagelse, 1711 Baccalaureus, 9. Maj 1712 cand. theol., Huslærer hos Etatsraad Christian Lerche.Ugift Død ung. MYLIUS, Eusebius (I1717)
 
175 1727 Dom.3tia p.Ephiph.blef døbt Christian Hansens Søn af Braade >ved Nafn Sigvard barnets Farmoder Esther Hans Degns bar ham.
Faddere vare Jens Jensen Abildøre.Mathias Johansen ibed. Jeppe Hendrichsen Eegebierg Gaard.Karen Eilers i Abildøre.Birgitte Lauritz Madtzons Datter i Abildøre.Maren Lauritzdatter i Eegebierg Gaard.
Godsregnskab 1752, fæsteskifte Egebjerg gård 3: ny: Sivert Christiansen, gl: Lars Larsen, fattigdom, hrtk:7-7-0-2, fri for indfæstning Egebjerggård 1777 lægd 66,lægdsmand Sivert Christiansen (kee) 
CHRISTIANSEN, Sivert (I5098)
 
176 1734 Dom: 12 post Trinit: Døbt Madz Olssøns Søn Niels af Tengslemarch; Susceptrix Karen Niels Jacobssøns ibid: Testes Morten Hanssøn af Tengslemarch, Anders Olssøn tienende Jens Perssøn i Steenstrup, Madz Andreæsøn tienende Per Jenssøn i Nyrup, Anne Per Nielssøns af Høybye, Kirsten Jens Dotter af Klint og Sophie Lars Dotter af Tengslemarch. MADSEN, Niels (I3909)
 
177 1740 Dominica 17 post Trinit: Døbt Madz Olessøns Søn Anders af Tengslemarch; Susceptrix Karen Niels Madzsøns i Høybye; Testes Niels Danielssøn i Høybye, Lars Jepssøn i Tengslemarch, Sophie Fiskers i Sonnerup, Zire AndreæsDotter i Høybye og Lucie JacobsDotter ibidem.
1794 D 12 Sønd. efter Trinit: Gaardmand Anders Madsen i Tengslemark 54 aar gammel. 
MADSEN, Anders (I3905)
 
178 1741 Dominica 17 post Trinit: Døbt Nicolai Thomæssøns Dotter Anna af Tengslemarch; Susceptrix Jomfrue Cunradina Nyegaard; Testes Mogens Nielssøn, Madz Hanssøn, Peder Nielssøn, Elisabeth ThomæsDotter, alle i Høybye, og Anna Mortens i Tengslemarch.
FT1801: Anna Nicolaisdatter 60 Enke(mand) Huusmoder Gaardbeboer i Tengslemark med sine børn;
Nils Hansen 36 Ugift Søn af første ægteskab
Lars Andersen 21 Ugift Barn af sidste ægteskab
Lucia Andersdatter 25 Ugift Barn af sidste ægteskab
Kirsten Andersdatter 23 Ugift Barn af sidste ægteskab
Anna Andersdatter 17 Ugift Barn af sidste ægteskab
1823 No 8, Juni 11, begravet Juni 18, Anne Nocolays datter, Anders Madsens Enke i Tengsl, 82 Aar. 
NIKOLAJSDATTER, Anne (I4041)
 
179 1771 er en ca. dato! LARSDATTER, Bente (I60)
 
180 1775, Dia 8 p. Trinit, Lucie, Anders Madsen Gaardmands barn i Teng(slemark) dets daab & confirmeret, Anders Rasmuss(ens) Hst i Høybye bar det, fadr Andraas Nikolaisen i Klint, Peder Madsen i Holmstrup, Jens Larsen(s) Hustr i Tengsel og Mette Hansdatter i Nyerup.
1829, No 3, Januar 12, Januar 18, Lucie Andersdatter, ??? gl Lars Madsens ???, 53 Aar af Klint. 
ANDERSDATTER, Lucie (I4042)
 
181 1780 dito 24(Sept) Gaardmd Anders Madsen af Tengslemark en Søn Lars - Anders Kromands Kone i Høybye baer ham, faddere Andreas Nicol(ajsen) og Niels Nicolaisen i Klint, Morten Christensens Kone Lisbeth i Nyerup og Niels Villumsens daattr i Høybye. ANDERSEN, Lars (I4045)
 
182 1784 Aug 22 Dom 11 pt Trinit, Gaardmd Anders Madsen i Tengslemark en datter Ane, Anders Rasmussens Kone i Højby baer hende. Faddere Peder Hansen i Holmstrup, Lars Jens i Tengslem. Peder Larsen Kone i Steenstrup og Marie Madsdatter i Tengslem.
1841 død 16 Feb, begr 24 Feb, Ane Andersdatter, Gift med Gaardmand Niels Sørensen i Stenstrup, 56 Aar, født i Tengslemark. 
ANDERSDATTER, Anne (I4044)
 
183 1799 Dom Quasimodog.|No. 6 Dorthe CarlsD. Smedens D. i Ulstrup|Den nuværende smed i U. er nu ikke hendes far men hendes Stedfar. CARLSDATTER, Dorthe (I2789)
 
184 1808. 6 Jan. Aage Søren Peter Tryde. Døbt 4 Marts.
F: Claus Tryde. Enroulleret Matros. Sjællandske District No. 9342. Løbe no: 6A.
M: Margrethe Kistine Øverup. Nye Østergade no: 14.
Faddere: Skomager Frants Øverup. Ditto Svend Øverup. Moderen. Anne Krag, Konstabels Kone. Two Øverups! ? Father/Brothers of Margrethe ? Where living ? And Claus is not a sadler anymore, - but a "Enrouleret Matros" = a Navy man! 
TRYDE, Aage Søren Peter (I3829)
 
185 1809, Den 23 Juli kl. 11 ½ om Middagen blev Gaardmand Niels Jensen [må være Pedersen] og Hustrue Inger AndreasDatter i Hølkerup født en Søn som Søndagen den 20de blev døbt, og kaldet Jens, Jomfruen fra EgeBerg - Ja_d(atter) bar ham, de andre Faddere vare: Jacob Rasmussen af Egeberg, Willum ...lsen af Glostrup, Andreas Nielsen af Ledstrup, og Sidse Jens Datter af Haderup.
1870, No 10, 15 Juni, Begravet 20 Juni, Jens Nielsen, Hmd i Gudmindrup, 61 Aar. 
NIELSEN, Jens (I4488)
 
186 1818, No 8, Martz 12, Anders Nielsen, Martz 27, Gmd__ Niels Sørensen og Ane Andersdatter i Tengslemark, xxx

1982, No 19, 3 Juni Stenstrup, Højby Sogn, Ods Herred, Højby Kirkegaard 10 Juni, Anders Nielsen, Gaardaftægtsmand i Stenstrup, Højby Sogn, Ods Herred, født samme sted af Gmd Niels Sørensen og Hustr, Enkemand tidliger gift med Ane Kirstine Kristoffersd(atter) af Stenstrup, 74 Aar, Begravet af Pastor Prytz, Vig, Sognebaands brev? til Pastor Jørgensen?, København. 

NIELSEN, Anders (I4484)
 
187 1837, Octbr 2, Peder Jensen, 8 Octbr, Husmand Jens Nielsen og Hustru Ambrosia Nielsdatter af Gudmandrup, Pigen Christiane Nielsd(atter), Gmd Jens Hansen, Ungk Anders Nielsen, Gmd Peder Pedersen, Ungk Lars Nielsen, Pigen Sidse Pedersdatt(er), Mod introd: 5 Novbr 1837.
1913, død 24 April Staarup, Højby, Begravet Højby kirkegaard 30 April, født Gudmindrup 2 Oktober 1837, Søn af Husmand Jens Nielsen og Hustru Ambrocia Nielsdatter. Gift, 75 Aar.
1864 tjener på Anneberggaard, Højby sogn. 
JENSEN, Peder (I4490)
 
188 1838-1892 49234 Bjergsted; Den Danske Folkekirke.1845 Bjergsted, Holbæk, Danmark TRYDE, Lars Peter (I3825)
 
189 1839 No 24, d 27 Sept, begravet d 3 Oct, Kirsten Andersdatter, Gmd Christffer Andresens Kone af Tengslemark, 61 1/2 Aar, Født i Tengslemark. ANDERSDATTER, Kirsten (I4043)
 
190 1842 Bjersted, Holbæk, Danmark
1838-1892 Bjergsted; Den Danske Folkekirke [Tryde Tree.FTW].
1842 Bjersted, Holbæk, Danmark 1838-1892 Bjergsted; Den Danske Folkekirke 
TRYDE, Karoline (I3824)
 
191 1842 Døbt 2 Octbr, Moderen: fruentimmret Bodild Andersdatter i Schaverup (Nørre Asmindrup) udlagt som Barnfader afgangne Peder Larsen i Nyekjøbing. Frembaaret af Gmd. Lars Jensens Kone, Kirsten Madsdatter i Schaverup Faddere: Gmd. Lars Jensen i Schaverup Ungk. Christen Larsen i Listrup [?], Ungk. Jens Larsen i Asminderup, samt Pigen Bodild Larsdatter i Schaverup.
1856 bliver Matilde konfirmeret i Nykøbing sjælland.
1864 tjener for procurator hos Jacob Peter Bagger i Nykøbing Sjælland.
FT1916??? ikke død i højby kb < 1923 
PEDERSEN (PEDERSDATTER), Matilde (I4496)
 
192 1842 No 33, d 14 Nov, d 24 Novembr døbt i Kirken, Gmd Anders Nielsen og Ane Kirstine Christoffersdatter af Steenstrup, baaret af Sidse Christoffersdatter i Tengslemark, fad: Gmd Jens Andersen, Gmd Christoffersen og Ungkarl Anders Christoffersen i Tengslemark. ANDERSEN, Niels (I4612)
 
193 1844 No 23, d 11 Nov, Søren Andersen, d 17 Novemb døbt i Kirken, Gaardmand Anders Nielsen og Hustrue Ane Kirstine Christoffersdatter i Steenstrup, baaret af Smed Jens Eghbergs Kone i Nyerup, fad: Smed Jens Eghberg, Gmd Hans Andersen i Steenstrup og Hmd Jens Nielsen af Gudmandrup. ANDERSEN, Søren (I4613)
 
194 1845 matr. 69, Mårsø, Hagested sogn Indsidder og tømmermand

1850 matr. 29, Borup, Søstrup sogn, Holbæk amt Husmand og tømmermand

1860 Springstrup, Søstrup sogn, Merløse herred, Holbæk amt Husmand, lever af sin lod

Død 04 Jul 1884 Springstrup, Sjælland, Danmark Død ved hængning.

Begravet 08 Jul 1884 Søstrup kirkegård, Sjælland, Danmark 
HANSEN, Christen (I4928)
 
195 1848 No 20, d 28 Juli, Ane Kirstine Andersdatter, d 17 September døbt i Kirken, Gaardmand Anders Nielsen i Steenstrup og Hustrue Ane Kirstine Christoffersd:, baaret af Gmd Ane, Anders Christoffersens Kone af Tengslemark, Fad: Gaardmand Anders Christoffersen i Tengslemark, Hmd Jens Nielsen i Gudmandrup, Ungkarl Niels Hansen i Steenstrup. ANDERSDATTER, Ane Kirstine (I4614)
 
196 1849 HANSEN, Johan (I2684)
 
197 1851 forlover for datteren Johanne.
Skolelærer og kirkesanger (Henning Christensen, Byvej 16 D, 2650 Hvidovre). 
MØLLER, Adam Rasmus Pedersen (I1256)
 
198 1864: 25 Februar, Niels Peter Jensen, døbt den 12 Juni i kirken, Arbejdsman Peter Jensen og hustru Mathilde Pedersen 21 Aar gammel i Nykjøbing.
1911 Ørnevej 9, opslag 9
1925 Ørnevej 9
1930 Ørnevej 9, opslag 29 med Viggo 
JENSEN, Niels Peter (I4498)
 
199 1868: 20de April, Laurids Martin Jensen, døbt den 28 Juni i kirken, Peter Jensen kudsk paa Anneberg og hustru Mathilde Pedersen, 25 Aar gl, ?? Grønnehave, Ungkarl Peter Petersen fra i Brend og Ungkarl Niels Andersen fra ???strup, huusmand Jens Nielsen af Asmindrup. Pigen Trine Larsen og Pigen Line Lauridsen fra Nykjøbing.
FT1880 hos forældrene
FT1890 hos forældrene 
JENSEN, Lauritz Martin (I4499)
 
200 1870 No 25, 17 Decembr, Ernst Anton Jensen, døbt 23 April 1871 i kirken, Kudsk Peder Jensen paa Anneberg og hustru Mathilde Pedersen, 28 Aar gammel boende ved Grønnehave, Pigerne Stine Petersen af Staarup og Susie? Madsen i Nykjøbing, Huusmand Peder Pedersen i Brendt, Tjenstekarlene Peter Larsen paa J??? og Anders Jensen i Nykjøbing.
1885 No 20, Søndagen 12 April, Ernst Anton Jensen, Konfirmeret i Højby.
FT1911, Ørnevej 9, Kbh, opslag 9 
JENSEN, Ernst Anton (I4500)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 42» Næste»