| Notater |
- His father was a bailiff for the Crown Enforcement Authority. His talents were noticed by Marcus Larson who offered him space in his studio in 1858. Sadly, the studio burnt down, but he was still able to study with Larson then, on that basis, gain admission to the Royal Swedish Academy of Fine Arts, where he studied from 1860 to 1866, with an emphasis on woodcutting. After graduating, he was employed as a cartoonist by the Ny illustrerad Tidning [sv]. Thanks to financial support from Count Gustaf Trolle-Bonde [sv], he was able to study in Germany. he was a student of Ludwig Knaus in Berlin.
The Proposal (1880s)
In 1870, he worked as an artist in Munich, then moved to Leipzig, where he worked for the Illustrirte Zeitung [de]. In 1871, he married the opera singer, Johanna Maria Theresia Burkowitz-Pönitz (1851-1933), and decided to stay in Germany. In 1876, they moved to Berlin, where he studied with the famous portrait and genre painter, Ludwig Knaus. While there, he continued his work as an illustrator, for several publications, including Die Gartenlaube. He also provided illustrations for the epic poem Frithiofs saga, translated by Esaias Tegnér.
He and Johanna returned to Sweden in 1885, with their seven children, and settled into a home he had designed himself, on the shores of Lake Sommen. Although he held no official position, the locals called him "Professor". He travelled constantly, however, arranging exhibitions. During his absences, Johanna gave music lessons to the children. Five of them became known as the Ekwallska Kvintetten and toured throughout the area. In 1890, they had another daughter, Runa [sv], who became a sculptor.
In 1912, his home at Lake Sommen burned down. Most of his work and personal papers were lost. He had been lying in his bedroom, ill, for some time, but was rescued and taken to the nearby Romanäs sanatorium [sv]. A few weeks later, he died there.
His works may be seen at the Nationalmuseum and the Nordiska museet.
The Fisherman and the Siren
His sister, Emma, also became an artist. His brothers, Gustaf (1858-1920) and Hugo (1854-?) both became metal engravers.
- Oversat fra svensk til dansk fa Google:
Knut Alfred Ekwall
Maler, illustratør
2. Knut Alfred Ekwall, den forrige bror, f. 3. april 1843 på Gränsbo i Säby sn (Jönk.), D. 16. april 1912 i Romanäs i samme sn. Elev ved Jönköpings højere gener. uddannelsesværker 1854–59; studerende ved Academy of Free Arts 1866-67; tilbragte hovedsageligt 1870–85 i Tyskland, først i München, derefter i Leipzig, 1876–85 i Berlin; agrée ved Academy of Free Arts 1879; vendte tilbage til Sverige i 1885 og bosatte sig på Romanö i Sömmen. Painter.
G. 6. februar 1871 m. Sanger Johanna Maria Theresia Burkowitz-Pönitz, f. 1851 i Bischofswerder (Westpreussen), d. 1933 på Romanö, datter af jordsejer Burkowitz og Bertha Fritze og fosterdatter af kapellanen på Krolloperan i Berlin Heinrich Pönitz.
Knut E. arvet som flere søskende (se slægt og E. 1) den moderlige slægtsforskning Djurströms kunstneriske interesser. Da E. var 16 år gammel, blev hans kunst tiltrukket af Marcus Larsson , der tilbød ham en plads blandt de studerende i sit daværende nybyggede studie på Flenshult. Da E. kom derhen, var studiet imidlertid brændt dagen før. E. deltog senere på kunstakademiets studentskole og udstillede værker på akademiets udstillinger 1866, 1868, 1870 og 1875. I vennekredsen på akademiet indtog E. en slags lederposition og var sjælen i dobbeltkvartetten, som de studerende dannede; især var han venner med Adolf Lindberg. Efter uddannelsen fra akademiet blev E. ansat som tegneserieskab hos Ny illustreret avis og som sådan foretog lange ture i landet på velociped, det nye middel til erhvervelse af tiden. Han blev en af ??magasinets bedste tegneserieskabere. Men også andre steder finder du træsnit i henhold til hans tegninger. i svensk familiejournal. Grev Gustaf Trolle-Bonde i Sävstaholm gav E. en støtte, som gav ham muligheden for at rejse til Tyskland i foråret 1870. Han blev først i München, men flyttede snart til Leipzig, hvor han fik en godt betalt stilling som medarbejder hos "Illustrirte Zeitungs" i Leipzigs redaktion. Hans ægteskab i 1871 med Pönitz-musikerfamilien bandt ham til Tyskland i næsten et årti. I 1876 forlod E. Leipzig og blev studerende i Berlin til den meget ansete maler Ludwig Knaus, af hvem han gjorde stærke indtryk. E. havde nu omfattende aktiviteter som forfatter for et antal illustrerede aviser, "Über Land und Meer", "Gartenlaube" og andre. Under indflydelse af Knaus engagerede E. sig i stigende grad med at male med genrebilleder som et fremherskende emne, men også i portrætmaleri. I Berlin-æraen blev E's magtfulde og moderne maleri "Humoristisk erklæring" (privat ejerskab, udstillet på Kunstakademiet i 1887) udført, hvilket allerede giver eksempler på den kulturhistoriske værdi i mange af hans malerier. E's malerier fandt blandt andet rige afsætningsmuligheder. a. I Amerika såvel som at han blev gengivet i tusinder af fotografiske reproduktioner i alle lande, og han tjente også meget på disse. Siden Amerika indførte told på malerier, blev dens eksport hæmmet af E's malerier.
Da E. 1885 vendte tilbage med sin familie, kone og syv børn, til sit gamle hjemland, bosatte han sig i den selvkonstruerede og opførte trævilla på Romanö i Sömmen, lige nord for Tranås, som forblev nord for familiens hjem i 1884-85. for længe. Fra Tyskland bar han en ubekræftet professortitel og blev kendt som professor E. i Småland. I Tranå-området var den oprindelige Romanö-familie et slående træk. E. var imidlertid en fremmed fugl uden yderligere kontakt med datidens førende kunstnere i Kunstnerforeningen. Han kendte sig selv til at deltage og søgte ikke noget tæt, men fortsatte med at gå sin egen vej. Mens kollegerne fra de svenske kunstnerkamerater dannede stammegruppen i den svenske friluftsmaleriskole med dens præference for luft, lys, fri komposition og enkle motiver, anvendte E. helt forskellige kvaliteter, især en godt udført komposition, naturalistisk og solid tegning og et lykkeligt anekdotisk emne. . Han gennemførte dette program med stor dygtighed. Flere af hans malerier fremstår nu som genkendelige kunstværker. Så E. blev, som de siger, maler for det intime husindretning. Som allerede antydet stammer den kunstneriske værdi af en ubetydelig kulturhistorisk værdi. Han var meget hårdtarbejdende og erfaren med stor lethed i at fremstille og sprede malerier med forskellige motiver: mytologiske, bibelske, historiske, familiescener osv. Blandt E's skildringer af tysk liv er markeret, bortset fra den førnævnte "humoristiske erklæring", » Soirée i Berlin »og fra Tyskland tid også en stor skildring af" Dækpassagerer i en storm "(Traugott's samling) og" Berlin brandvæsen "(privat ejerskab). Andre E's værker er "Mor med sit barn før badet" (1877; i Nationalmuseet), "Vores barndomsdage" (1897; med H. Cornell) og flere stemningslandskaber og ikke mindst fra de sidste år, adskillige portrætter. Nogle af E's malerier og tegninger er gengivet i serien "svenske mennesker gennem tiderne".
E's forskellige kunstneriske interesser fik imidlertid ikke tilstrækkelig ernæring gennem stillesiddende siddende i kunstnerens villa på den romantiske romerske ø. Han rejste rundt og holdt udstillinger og udførte maleriopgaver. Derudover kom imidlertid familiens musikalske aktiviteter. E's kone var en uddannet sanger, og da børnene, der fik deres uddannelse på Romanö, voksede op, viste de kunstneriske tendenser på forskellige måder. Derefter kom Ekwallska-kvintetten og kvartetten, der optrådte forskellige steder i Sverige, Norge og Danmark fra begyndelsen af ??1890'erne indtil 1899. Med E. selv som et impressionario og fru Theresia E. som sanger, rejste familien rundt og spillede klassisk kammermusik, med sin datter Anna Knut-Ekwall (f. 1872) - børnene skrev og skrev sådan - ledsagede klaveret (skiftevis med moderen), mens fire yngre søskende dannede en strygekvartet. Således spillede søn Harald Knut-E. (f. 1873) cellofan, Olof Knut-E. (f. 1877) var den første violinist, Thyra Knut-E. (f. 1881 siden 1904 Fru Ullman) anden violinist og Ebba Knut-E. (f. 1879, g. 1. Scheutz, siden 1923 fru Heitz, også maler) violinist. Den yngste datter Runa Knut-E. (f. 1890 siden 1909 fru Bülow-Hübe) er kendt som billedhugger. Erik Knut-E. (f. 1871, d. 1935), der uddannede sig som svensk fysioterapeut, flyttede, ligesom sin søster Anna og bror Harald, til Santiago de Chile, hvor Erik Knut-E. arbejdede med røntgenstråler på forskellige hospitaler; han blev imidlertid selv offer for røntgenstråler og måtte opereres gentagne gange, indtil han døde som en videnskabsmartyr. Datteren Thyra Ullman, født Knut-E., Blev maler i Spanien, bosiddende i Madrid.
Knut E. blev påvirket af den alvorlige ulykke, at branden hærgede hans elskede hjem på Romanö den 3. marts 1912, hvorved alt blev et bytte for flammerne: huset med dets inventar, omkring 300 tegninger og skitser, malerier, bøger og papir. Med knap lettelse blev den alvorligt syge E. reddet fra at blive brændt ind og overført til Romanäs sanatorium, men døde der efter en måned. I 1913 blev der opført en ny villa, der hører til førstnævnte. præsten af ??Tranås Orkesterforening Olof Knut-E. Denne har samlet en stor samling indspilninger af svenske folkesange.
Personligt var E. som en ældre mand en smuk mand med en krigsholdning, hvidt hår, rødlige træk, blå øjne, snørre og snor. Han var stærkt idealistisk, med fin humor og på samme tid original i flere forskellige henseender.
H. Cornell. Bengt Hildebrand.
|
1843 - 1912 (69 år)
