| Notater |
- Frederik 4. var dansk konge af den oldenborgske slægt 1699-1730. Valgsprog: Herren er min hjælper.
I 1721 udsendte Frederik 4. en forordning, som bød bonden at skænke sognepræsten en ost årligt som midsommerrente.
Frederik 4., født som søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel på Københavns Slot 11. oktober 1671 [1]. Dansk-norsk konge 1699-1730. Efter faderens død i 1699 arvede Frederik den dansk-norske trone som rigets tredje enevoldskonge.
Kongen indgik i 1695 det sædvanlige pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, selvom han ikke brød sig specielt om hende. Kongen var blevet sendt til Tyskland for at finde sig en kone, men mens han var dernede blev hans bror syg, og han måtte tage hjem til ham. På vejen hjem besluttede han sig for at gifte sig med Louise. Yderligere lod han sig vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703, hvilket på det tidspunkt var en ofte anvendt rettighed hos konger både i Danmark og udlandet, selv om det ikke var indfældet i nogen lov. Elisabeth døde dog i barselsengen allerede året efter.
På flugt fra pesten i København opholdt kongen og hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte han den 18-årige Anna Sophie Reventlow, som han forelskede sig i. Moderen anede uråd og spærrede Anna Sophie inde på slægtsgården Clausholm. Men året efter bortførte kongen Anna Sophie, som han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd. Dagen efter dronning Louises død og begravelse i 1721 lod han sig vie til Anna Sophie, som nu blev dronning. Med Anna Sophie fik kongen ialt 6 børn; men ligesom Elisabeth Helenes søn Frederik Gyldenløve og den datter kongen fik med Charlotte Helene von Schindel døde de alle, før de blev to år gamle.
I 1700 erobrede danske tropper den slesvigske del af Gottorp, og indledte hermed Den store nordiske krig, som med afbrydelser varede til 1720.
Frederik 4. gennemførte en del reformer, indførelse af den gregorianske kalender og afskaffelse af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld oprettede kongen en landmilits. Frederik 4., der havde været på to rejser til Italien, opførte to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der blev et monument over svenskekrigenes afslutning. På sine gamle dage blev Frederik 4. grebet af pietismen. Han etablerede hedningemissionen i Grønland under Hans Egedes ledelse, og han oprettede 240 almueskoler på kronens ryttergodser. Skolerne, som også kaldtes rytterskoler, skulle lære børn at læse og opdrage dem til kongetro undersåtter. Han lod også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København.
Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Odense Slot og gravsattes i Roskilde Domkirke[1]. Den 22 år yngre dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra hun i sin tid var blevet bortført.
- Frederick IV, 1671–1730, king of Denmark and Norway (1699–1730), son and successor of Christian V . He allied himself (1699) with Augustus II of Poland and Saxony and with Peter I of Russia against Charles XII of Sweden in the Northern War , but was forced to sign the humiliating Treaty of Travendal in 1700. Still hoping to recover S Sweden (lost in 1660) and to assure Danish rule in Schleswig, he again entered the war in 1709. In the peace treaties of 1720–21, Denmark renounced S Sweden but obtained Schleswig. Frederick was industrious and able. He systematized absolute monarchy, reduced corruption, built schools, attempted to repair the damage caused by the war, and reduced the national debt. He was succeeded by his son, Christian VI.
- Frederik 4. var dansk konge af den oldenborgske slægt 1699-1730. Valgsprog: Herren er min hjælper.
I 1721 udsendte Frederik 4. en forordning, som bød bonden at skænke sognepræsten en ost årligt som midsommerrente.
Frederik 4., født som søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel på Københavns Slot 11. oktober 1671 [1]. Dansk-norsk konge 1699-1730. Efter faderens død i 1699 arvede Frederik den dansk-norske trone som rigets tredje enevoldskonge.
Kongen indgik i 1695 det sædvanlige pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, selvom han ikke brød sig specielt om hende. Kongen var blevet sendt til Tyskland for at finde sig en kone, men mens han var dernede blev hans bror syg, og han måtte tage hjem til ham. På vejen hjem besluttede han sig for at gifte sig med Louise. Yderligere lod han sig vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703, hvilket på det tidspunkt var en ofte anvendt rettighed hos konger både i Danmark og udlandet, selv om det ikke var indfældet i nogen lov. Elisabeth døde dog i barselsengen allerede året efter.
På flugt fra pesten i København opholdt kongen og hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte han den 18-årige Anna Sophie Reventlow, som han forelskede sig i. Moderen anede uråd og spærrede Anna Sophie inde på slægtsgården Clausholm. Men året efter bortførte kongen Anna Sophie, som han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd. Dagen efter dronning Louises død og begravelse i 1721 lod han sig vie til Anna Sophie, som nu blev dronning. Med Anna Sophie fik kongen ialt 6 børn; men ligesom Elisabeth Helenes søn Frederik Gyldenløve og den datter kongen fik med Charlotte Helene von Schindel døde de alle, før de blev to år gamle.
I 1700 erobrede danske tropper den slesvigske del af Gottorp, og indledte hermed Den store nordiske krig, som med afbrydelser varede til 1720.
Frederik 4. gennemførte en del reformer, indførelse af den gregorianske kalender og afskaffelse af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld oprettede kongen en landmilits. Frederik 4., der havde været på to rejser til Italien, opførte to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der blev et monument over svenskekrigenes afslutning. På sine gamle dage blev Frederik 4. grebet af pietismen. Han etablerede hedningemissionen i Grønland under Hans Egedes ledelse, og han oprettede 240 almueskoler på kronens ryttergodser. Skolerne, som også kaldtes rytterskoler, skulle lære børn at læse og opdrage dem til kongetro undersåtter. Han lod også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København.
Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Odense Slot og gravsattes i Roskilde Domkirke[1]. Den 22 år yngre dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra hun i sin tid var blevet bortført.
|
1671 - 1730 (58 år)
